Nye betonskruer giver større fleksibilitet i beton og murværk

Når byggeprojekter skrider i tid og økonomi, peger forskning på, at gentagne arbejdsgange og løbende ændringer undervejs spiller en væsentlig rolle. Derfor er fleksibilitet blevet en stadig vigtigere parameter i valget af befæstigelsesløsninger, og nye betonskruer kan være en del af svaret.

Peer-reviewede studier publiceret i Journal of Construction Engineering and Management viser, at dobbeltarbejde – rework – typisk udgør op mod 10 % af de samlede projektomkostninger i byggeprojekter. 

Det gør rework til en af byggeriets mest oversete tids- og omkostningsslugere – og samtidig et område, hvor relativt små ændringer kan få stor effekt.

Den erkendelse har de seneste år flyttet fokus i branchen: fra ren montagetid til løsninger, der kan ændres, fjernes og genbruges uden at efterlade permanente spor i bygningen. 

Derfor udvider vi nu vores sortiment af betonskruer med FBS 4 og FBS 5, der er udviklet til lette og mellemtunge fastgørelser i beton og murværk. Skruerne monteres direkte i materialet uden brug af plug og kan efterfølgende skrues ud igen, hvis installationen skal flyttes eller tilpasses.

"Når installationer ændrer sig, er det afgørende, at fastgørelser kan fjernes uden at beskadige konstruktionen. Ellers risikerer man genarbejde, som mange projekter i forvejen kæmper med, siger Lars Holbæk, Nordic Head of Product & Marketing Management hos Fischer, og fortsætter:

”Når vi udvikler vores produkter, er det altid med tanke på, hvordan vi kan sikre højere effektivitet, mindre spildtid og højere grad af genanvendelse. Det har vi i høj grad haft fokus på med de nye betonskruer,” siger Lars Holbæk.

Traditionelt har plug og skrue været standard ved lette installationer i beton og murværk. Problemet er, at løsningen efterlader fastgørelsesmateriale i konstruktionen, også når installationen fjernes eller flyttes. 

Med de nye betonskruer FBS 4 og 5 kan fastgørelsen i stedet skrues direkte i materialet og tages ud igen – uden nylonplug eller efterladte ankre.

Betonskruerne er særligt relevante til blandt andet elinstallationer, kabelbakker, rørføringer og konsoller, hvor løsninger ofte justeres undervejs eller ændres over bygningens levetid.

”At man kan flytte installationen uden at efterlade spor i materialet, gør en reel forskel i både ombygninger og løbende tilpasninger,” siger Lars Holbæk.

”Samtidig arbejder betonskruerne uden ekspansion, og det reducerer spændinger i byggematerialet, der giver mulighed for kortere kant- og indbyrdes afstande end ved traditionelle ankre. Det gør en forskel i arbejdet med installationerne,” forsætter han.

For montører betyder det en løsning, der kombinerer hurtig montage, fleksibilitet og mulighed for demontering, hvis behovet ændrer sig. Og netop her ligger potentialet. Med FBS 4 og FBS 5 dækker vores betonskruesortiment nu et endnu bredere spektrum af anvendelser inden for beton og murværk.

"Skruerne fuldender sortimentet og er et bidrag til mere fleksible bygninger og færre gentagne arbejdsgange. Det er et konkret skridt mod højere produktivitet og bedre ressourceudnyttelse," siger Lars Holbæk.

Produktfakta: FBS 4 & 5

Type: Betonskrue til lette og mellemtunge fastgørelser, monteres uden plug.

Dimensioner: 4 mm og 5 mm.

Anvendelse: Elinstallationer, kabelbakker, rør, konsoller og let inventar i beton og murværk.

Montering: Direkte i forboret hul. Ekspansionsfri og kan skrues ud igen uden at efterlade fastgørelser i byggematerialet.

Egenskaber: Mulighed for korte kant- og indbyrdes afstande. Testet i revnet og ikke-revnet beton. Elforzinket til indendørs brug.

Dokumentation: Belastningsdata foreligger. LCA-data er under udarbejdelse.

Gå til FBS 4 og 5

 

cd-green-6db56bc646-26pd6